Spørgsmål og svar

Hvorfor er det vigtigt at sætte fokus på Arktis netop nu?

I 2021 markerer vi 100-året for 5. Thule-ekspeditionens start. Det er en anledning til at fortælle om et væsentligt kapitel i Danmarks og Grønlands fælles historie. Arktis har stor global relevans på grund af temaer såsom råstoffer, klimaforandringer og stormagternes rivalisering i forbindelse med havisens forsvinden. 

Hvad gør 5. Thule-ekspeditionen til noget særligt?

Ekspeditionens indsamling af genstande har skabt fundamentet for Nationalmuseets arktiske samling. Ekspeditionsmedlemmerne indsamlede over 20.000 genstande, som i dag har stor international bevågenhed unik verdensarv. 5. Thule-ekspeditionen fik  desuden stor indflydelse på verdens opfattelse af Arktis oprindelige folk, inuit, og inuits egen selvforståelse, ved at vise den tætte kulturelle sammenhæng og historiske forbindelse mellem de inuitiske folk på tværs af Arktis.  5. Thule-ekspeditionen blev udført i et tæt samarbejde mellem grønlandske og danske ekspeditionsdeltagere. 

Hvem var med på ekspeditionen?

Den samlede gruppe bestod  af fem danske deltagere, to vestgrønlandske og seks fra Thuleområdet, som alle var eksperter på hver deres områder og bidrog til ekspeditionens succes.

Hvorfor bruger vi ‘inuit’ som betegnelse for de oprindelige folk i Arktis?

Nationalmuseet bruger betegnelsen ‘inuit’ for de oprindelige arktiske befolkningsgrupper kalaallit, inuvialuit, inupiaq og yupik, i overensstemmelse med gruppernes egen vedtagelse af termen i Inuit Circumpolar Council. 

Hvad med alt det der med Eskimo – slettede I betegnelsen helt?

Nationalmuseet har i mere end 20 år anvendt de betegnelser, der er gængse i både international forskning og blandt inuit selv. Museet har nu valgt at korrigere sproget i udstillinger og andre formidlingsplatforme, så det stemmer overens med forskningen. Vi har ikke slettet udtrykket fra hverken kilder, værkbetegnelser eller registreringer. Hvad de sidste angår, har vi tilføjet nye lag, som gør søgninger mulige med både nye og gamle kategorier.

Er der et fællesskab blandt inut over hele Arktis?

Inuit er forbundet tværs gennem Grønland, Canada, Alaska og Sibirien gennem et fælles sprog, verdensbillede og traditioner. Fællesbetegnelsen inuit er med til at sikre, at gruppen i dag står stærkt i internationale anliggender.

Tager Nationalmuseet politisk stilling til forholdet mellem Danmark og Grønland i dag?

Nej. Vi formidler som Nationalmuseum de holdninger, der har været afgørende for historieskrivningen, for stridsmål i dag har rod i historien. Til arrangementer som Nordlys Festival inviterer vi mennesker med forskellige stemmer og holdninger. Det er væsentligt at understrege, at 5. Thule-ekspeditionen fandt sted i Canada, Alaska og Sibirien og kun berører Grønland i den forstand, at den bestod af danske og grønlandske deltagere.

Heltedyrker museet de danske opdagelsesrejsende?

Nej. Vi fortæller historien om hele 5. Thule-ekspeditionen og giver plads til nogle af de deltagere, som ofte bliver overset. Derfor sætter vi fokus på centrale personer som Arnarulunnguaq og Qâvigarssuaq Miteq og de andre grønlandske og danske ekspeditionsdeltagere, der gjorde de store slæderejser mulige. Til Nordlys Festival kan du blandt andet høre museumsinspektør ved Knud Rasmussens Hus Ivalo Olsvig m.fl. fortælle om de kvinder, der efter ekspeditionen forsvandt ud af offentlighedens søgelys.

Hvad med klimaet – betyder det ikke meget for Grønland og Arktis?

Jo, og Nationalmuseets forskning kan belyse inuits og præ-inuits store evne til at tilpasse sig fortidens klimaforandringer, samt klimaforandringernes indvirken på kulturarven i Arktis, f.eks. nedbrydningen af arkæologiske kulturlag, når permafrosten forsvinder.