Om ARKTIS på Nationalmuseet
Dette efterår kan du møde folket længst mod nord og blive klogere på arktisk kultur.
På Nationalmuseet har vi som ambition at vise, at historien vil os noget i dag. At den vil DIG noget. Vi vil nemlig skabe et museum, der er både legesygt og dybsindigt, men frem for alt vedkommende for alle danskere.
Derfor beskæftiger vi os både med fortiden og med fremtiden. Når vi står overfor grænseløse udfordringer fra klima, konflikter og knappe resurser, så bliver vores fælles historie til den rygrad, der skal holde os oppe og give os retning. Så bliver fortiden til et skatkammer, hvor vi kan finde nye løsninger eller forkaste fikse ideer. Og så bliver historien om os alle til limen i det fællesskab, der skal bære os igennem de udfordringer, vi endnu ikke kender.
På toppen af verden
Derfor har Nationalmuseet, ligesom resten af verden, rettet blikket mod Arktis. Den sne- og isklædte region står ikke bare over for hastig afsmeltning. Arktis er også centrum for tidens måske største geopolitiske magtkampe om råstoffer og territorier.
Men Arktis – fra Grønland i øst over det nordlige Canada til Alaska og Sibirien i vest – er først og fremmest hjemsted for mennesker, ikke mindst inuit, som størstedelen af de indfødte befolkninger kalder sig. Det var inuit, Knud Rasmussens ekspedition mødte og dokumenterede for præcis 100 år siden, da de grønlandske og danske deltagere drog ud på en over 18.000 kilometer lang slæderejse gennem det arktiske landskab. Bedriften kaldte de 5. Thule-ekspeditionen.
Når Nationalmuseet med festivalen ‘Nordlys’ markerer 100-året for den tre år lange slæderejse, er det blandt andet fordi ekspeditionen var og stadig er videnskabeligt banebrydende og udgør fundamentet for Nationalmuseets arktiske udstilling. Men ekspeditionen er også en oplagt anledning til at give andre og nye perspektiver på Arktis end dem, der dominerer mediebilledet. Først og fremmest skal vi møde de mennesker, der levede og rejste i Arktis på ekspeditionens tid, og dem, der i dag fører inuitisk kultur videre. Det kan du læse mere om på siderne her.
❆
Nordlys Festival bliver realiseret med generøs støtte fra Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond, Arne V. Schleschs Fond samt Slots- og Kulturstyrelsen.
Markeringen af 5.Thule Ekspedition (5TE100) foregår i samarbejde mellem Knud Rasmussens Hus og Arkiv, Arktisk Institut og Nationalmuseet.
Læs mere på www.5thule100.dk
Interview
Vi har spurgt arkæolog og seniorforsker Martin Appelt, hvad ekspeditionen egentlig gik ud på, og hvorfor den stadig er så vigtig i dag.
Hvorfor var ekspeditionen så epokegørende?
Ingen anden arktisk ekspedition kan måle sig med 5. Thule, når det kommer til den indflydelse ekspeditionen har haft på omverdenens opfattelse af inuit-befolkningen – og ikke mindst på inuits egen selvforståelse.
Målet med ekspeditionen var at indsamle ny viden om inuitisk kultur. Men den endte med at vise noget endnu mere betydningsfuldt. Nemlig, at inuit i Grønland, Canada, Alaska og Sibirien er forbundet gennem et fælles sprog, verdensbillede og traditioner. Den opdagelse har givet brændstof til, at inuit i dag har et stærkt fællesskab på tværs af et 6.000 km bredt område.
Det er også 5. Thule-ekspeditionen, der er grunden til, at den arktiske samling på Nationalmuseet er en af de absolut største i verden. Deltagerne indsamlede over 20.000 pelsdragter, amuletter, våben, dragter og andre hverdagsting. Og over 3.000 fotografier og tegninger, som i dag er helt afgørende for, at vi kan forstå inuit-befolkningens historie.
Hvorfor var ekspeditionen så epokegørende?
For 100 år siden var Knud Rasmussen den helt store stjerne. Han havde den her multiidentitet. Han var vokset op i Grønland, men havde også uddannet sig i Danmark. Han kunne tale og begå sig som både dansker og inuit. Derfor var han i øjenhøjde med de fleste mennesker, han mødte. Men han var ikke alene.
Ekspeditionens succes skyldes nemlig alle de kvindelige og mandlige ekspeditionsmedlemmer fra Grønland og Danmark og deres særlige talenter.
Ekspeditionens kvinder var benhårde - en af dem var endda gravid – hvordan gik det?
Der var kun to, som gennemførte hele ekspeditionen, ud over Knud Rasmussen selv. Det var den 28-årige kvinde Arnarulunnquaq og hendes fætter Qâvigarssuaq Miteq fra det vestlige Grønland, som var mestre i at klare sig i det arktiske landskab. I dag er Arnarulunnguaq et forbillede for mange. Hun var muligvis den bedste slædekører og virkelig tough. Og ja, hun var gravid – og hun fødte endda barnet undervejs!
Hvad kan vi bruge ekspeditionen til i dag?
Faktisk er den helt afgørende for, hvordan fremtiden for Arktis kommer til at se ud. Ekspeditionen foregik i en super vigtig tid, hvor hele det arktiske område var under transformation og blev påvirket rigtig meget udefra. For det første var en meget stor gruppe af de arktiske folk på det tidspunkt blevet slået ihjel af europæiske epidemier. Så samfundet var mere eller mindre i opløsning. For det andet var kristne missionærer begyndt at missionere blandt inuit i Canada. Folk, som praktiserede shamanisme den ene dag, var kristne den næste. Det er kapitler af en koloniseringshistorie, som inuit i alle arktiske lande deler.
I dag vil mange gerne genfinde træk af en kultur, de føler er gået tabt i takt med koloniseringen. Det handler ikke kun om at portrættere det gamle, men også om at bruge det i helt nye sammenhænge. For hvad er inuitisk identitet og hvilken plads har Arktis i den moderne verden?
Det er nogle af de temaer, som de kunstnere, man kan opleve på Nationalmuseets Nordlys Festival arbejder med.
